Skip navigation

DA - Sikkerhed

Warning triangle - yellow Når dette symbol vises på produktet, skal brugeren rådføre sig med installationsvejledningen for at få oplysninger og sikkerhedsanvisninger.

Hvis udstyret anvendes på en måde, som ikke er specificeret af producenten, kan udstyrets sikkerhed blive forringet.

ADVARSEL: SPA3-2 skal have jordforbindelse. Ansvaret for bestemmelserne om jordforbindelse for hele maskinen ligger hos OEM eller installatør.

ADVARSEL: SPA3-2 må ikke tilføres strøm direkte fra netstrømforsyningen.

En enkelt fejltolerant PSU, som er godkendt i henhold til BS EN IEC 62368-1:2020+A11:2020 (eller aktuel version), skal anvendes og forbindes med en forsyning, der inkorporerer en beskyttende jordledning.

ADVARSEL: Strømforsyningen til SPA3-2 isoleres ved at tage AC-strømkablet ud af den eksterne PSU. Hvis der kræves yderligere måder at isolere strømforsyningen på, skal de være specificeret og monteret af maskinproducenten eller installatøren af produktet. Afbryderen skal være placeret, så CMM-operatøren nemt kan nå den, og den skal overholde BS EN 61010-1:2010 (eller aktuel version) og eventuelle andre relevante nationale regulativer for ledningsføring i det land, hvor installationen foretages.
ADVARSEL: Vedligeholdelse må kun udføres, når maskinen er isoleret fra elforsyningen, tryklufttilførslen eller andre energikilder i overensstemmelse med maskinproducentens anvisninger.

Maskinsikkerhed

ADVARSEL: Slukning eller isolation af SPA3-2 forhindrer muligvis IKKE uventet bevægelse af maskinen. Det anbefales at brugeren isolerer maskinen fra elforsyningen, tryklufttilførslen eller andre energikilder i overensstemmelse med maskinproducentens anvisninger, før vedkommende går ind i en farezone eller udfører nogen form for vedligeholdelse.

FORSIGTIG: Det anbefales på det kraftigste, at CMM-producenten eller den, der eftermonterer, inkluderer periodisk test af nødstoppet og, hvis monteret, den tilknyttede nulstillingskontakt i vedligeholdelsesanvisningerne.